Sök i våra guider och i svaren
på de vanligaste frågorna
Opret faktura
Faktura kan oprettes direkte fra kalenderen eller via listen af fakturaer.
Opret faktura fra kalenderen
Ofte vil man oprette en faktura på baggrund af en aftale i kalenderen. Dette gøres ved at holde musen over en aftale og fra infoboxen klikke på "Opret faktura".
Dette gør at systemet kan vælge både kunden og aftalens services til den faktura man vil oprette. Dette gør at man med et enkelt klik herefter kan godkende og oprette fakturaen hvis ikke man har øvrige ændringer.
Angivelse af fakturanummer ved første faktura
Når man opretter den første faktura i Onlinebooq skal man angive et fakturanummer. Herefter vil alle efterfølgende fakturaer automatisk få tildelt et løbende fakturanummer herfra.
Det er ikke muligt at ændre dette når først man har oprettet en faktura.
Oprettelse af faktura uden aftale/hold i kalenderen
Man kan også oprette en faktura uden at have en aftale eller et hold i kalenderen, hvis man eksempelvis skal oprette faktura for salg af produkter, klippekort, gavekort eller lign, hvor kunden ikke har en aftale. Dette gøres fra listen af fakturaer i menuen.
Dette giver en tom faktura, hvor der skal vælges (eller oprettes) en kunde og derefter tilføjes en eller flere fakturalinjer.